"Ave Maecenas noster Christophore, domus fundator Walckendorphianæ! Gratias agunt tibi hic alumni clare canantes..."

I 1588 købte Christopher Valkendorf Hvidekloster, der hidtil havde fungeret som kloster og studerebolig for munke af karmeliterordenen, og indrettede det til et kollegium, der blev indviet den 26. februar 1589 og fik navnet Valkendorfs Kollegium. Christopher Valkendorf var på det tidspunkt rentemester, men han blev i 1596 udnævnt til Rigshofmester - og beholdt denne titel til sin død i 1601. Oprettelsen af kollegiet var "...et Led i en Række af Bestræbelser fra dets Stifters Side for at gavne Videnskaben og dens Dyrkere."

Bygningen som Christopher Valkendorf købte var på det tidspunkt mindst 70 år gammel, og det står læse i kollegiets historie, at den har påkrævet meget vedligehold undervejs. Udover almindeligt forfald blev kollegiet i 1658 ramt af en granat under Karl Gustavs bombardement af København, og dette var iflg. gamle optegnelser ved at bringe "..Biblioteket i Fare ved at sprænge Hul i dets Mur."
Under den store brand i 1728 blev også Valkendorfs Kollegium medtaget, og selvom en del af de tykke mure stod branden stand var kollegiet ubeboeligt i flere år herefter. Genopbygningen af kollegiet var nødtørftig og huset blev aldrig i rigtig god stand. I 1865 blev det besluttet at rive hele bygningen ned - for at bygge en ny og bedre, længere bagud på grunden. Dermed forsvandt de sidste rester af det gamle Hvidekloster. I 1866 kunne alumnerne genindflytte i den nye kollegiebygning, der stadig står den dag i dag - dog med en ekstra etage, der blev bygget til i 1920.

Om livet på kollegiet kan man af gamle protokoller læse, at det daglige liv formede sig som følger;
"Om Morgenen, ved Halvfemtiden om Sommeren, ved halvseks om Vinteren, traadte Inspector collegii ud af sit Kammer Østen ved Gadedøren og oplod denne, som om Natten havde henstaaet laaset. Naar det var gjort, samlede han Alumnerne om sig i Auditoriet, hvor de under hans Ledelse ved Kerters Lys hold Morgensang og Bøn. Var nogen udblevet, optegnede Inspektor vedkommendes Navne i en Bog."
Man må nok konstatere, at det eneste, der er tilbage af den "tradition" er, at beboerne stadig kaldes alumner, og at der stadig eksisterer en Inspector collegii!!
Nu skal det ikke forstås sådan, at alumnerne på den tid var aldeles fromme og kun brugte tiden på at studere. Beværtningerne i området havde ofte besøg af alumnerne, der ikke gik af vejen for et godt slagsmål, og desuden ikke altid forstod at betale deres regninger. På et tidspunkt stod det så grelt til, at kongens foged kom ridende til Kollegiet for at irettesætte slagsbrødrene og bede dem om at betale deres udeståender omgående. På det felt hersker der trods alt mere orden i dag, nok kan der blive drukket på caféerne i området - men kredit og slagsmål er ikke noget alumnerne giver sig af med - hvilket måske til dels skyldes, at der siden 1972 også har boet piger på kollegiet....?!

Adskillige kendte personer har beboet kollegiet som alumner gennem tiderne. Af de mest kendte kan nævnes Johannes Ewald, N.F.S. Grundtvig, Steen Steensen Blicher, Frederik Christian Sibbern, B. S. Ingemann og Herman Bang. Desuden har folk som Ludvig Holberg og Öhlenschlager taget del i diskussioner og disputatser.

Om og hvem af de nuboende alumner, der en dag går hen og bliver berømte, vil vi undstå os at gisne om. Blot vil vi glæde os over, at det ærværdige gamle kollegium stadig eksisterer som et rum, hvor faglighed og visdom kan udveksles og diskuteres - med den lange historie som et ekstra pust til nysgerrighed, søgen og udfordring.